Bliv pioner i ny vuggestue: Form fremtiden med Fårup Skole og Børneby

dato

Vil du være med til at skabe en vuggestue helt fra bunden – og sætte dit eget præg på både kultur, struktur og pædagogik? Brænder du for at skabe trygge rammer og meningsfulde relationer – og vil du være en del af et engageret sted, hvor faglighed, fællesskab og børneperspektivet er i centrum? Så er det måske dig, vi leder efter!

Om os
Fårup Skole og Børneby er en institution, hvor både skole, SFO og dagtilbud er samlet. Vi arbejder tæt sammen på tværs af faggrupper og afdelinger for at skabe en rød tråd i børnenes trivsel og udvikling – fra de første år til de sidste skoleår.

Stillingen
Vi søger en pædagog til vores kommende vuggestue i Fårup Skole og Børneby. Stillingen er fleksibel i timetal og ønskes besat fra den 1. august 2026 eller snarest derefter.

En særlig mulighed
Som den første pædagog i vuggestuen får du en helt særlig rolle. Du skal have mod på at starte op, mens rammerne stadig er under opbygning – både fysisk og pædagogisk. Det er en unik mulighed for at få stor indflydelse på, hvordan vuggestuen skal formes, og hvordan hverdagen skal se ud. Det vil være i samarbejde med den pædagogiske leder og andet pædagogisk personale. Det er vigtigt for os, at vuggestuen er i tråd med hele børnebyens værdier og pædagogik. Du skal ligeledes have mod på at være med til at definere værdigrundlaget sammen med ledelsen, så det er i rød tråd med resten af børnebyen.

Opstarten vil være i tæt samarbejde med børnehaven i børnebyen, da man i opstarten skal være en del af børnehavens rammer, mens vuggestuen bliver bygget færdig. Det vil være muligt at blive en del af opstartsprocessen i forhold til indretning, indkøb og organisering. Vi søger derfor en pædagog, som kan se sig selv i en spændende proces, som også kan være uforudsigelig og justerbar i starten.

Vi lægger vægt på, at du

  • Er uddannet pædagog.
  • Har fokus på en pædagogisk tilgang med nærvær og tryghed i alle relationer.
  • Meget gerne har interesse for sansemæssig udvikling og natur og udeliv. Vi befinder os i et naturskønt område og bruger det gerne.
  • Er nysgerrig på at skabe og udvikle gode læringsmiljøer for de yngste børn.
  • Ønsker at få reel indflydelse på opbygningen af en ny vuggestue.
  • Ser værdien i et tæt samarbejde mellem vuggestue og børnehave.
  • Kan arbejde i en hverdag, der udvikler sig undervejs.

Vores pædagogiske tilgang
Vi arbejder med udgangspunkt i børns nervesystemer og med en low arousal tilgang. Det er derfor vigtigt, at du kan se dig selv i en rolig, anerkendende og relationsbåret pædagogik, hvor vi møder børnene med forståelse og justerer os efter deres behov.

Vi tilbyder
  • En unik mulighed for at starte noget nyt op fra bunden.
  • Fleksibilitet i timetal - vi har et stort fokus på balance mellem arbejdsliv og fritid.
  • Tæt samarbejde i Børnebyen på tværs af vuggestue og børnehave.
  • Mulighed for stor faglig indflydelse.
  • Tæt samarbejde med dagplejen i byen. Vi ønsker at skabe trygge og gode relationer på tværs. Denne opgave vil du blive medskaber af.
  • En arbejdsplads i udvikling.

Det vil vi gerne høre om i din ansøgning
I din ansøgning vil vi gerne, at du forholder dig til, hvis du får mulighed for at præge en ny vuggestue, hvad du særligt vil have fokus på – og hvorfor? Vi vil gerne høre, hvordan du vil arbejde med børns udvikling og trivsel i alderen 0-3 år, samt hvordan du konkret vil arbejde med at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn.

Ansættelse og ansøgningsfrist
Der er frist for ansøgning den 3. juni 2026 og vi bestræber os på at afholde samtaler den 10. juni 2026 fra kl. 15.

Har du spørgsmål,
er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Lea Nyvang på telefon 23 30 94 93.

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Randers Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Fårup Skole, Fårup Skolevej, 8990 Fårup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 03-06-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/a76b7c00-5f86-44c1-8e77-79a43e1b419e

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet