Fredag aften kl. 21.40 modtog Østjyllands Politi en melding fra 112 om røgudvikling på et plejehjem beliggende på Ternevej i Fårup. Røgudviklingen skyldtes en brand, der opstod, da en 65-årig mand tabte en tændt cigaret i skødet på sig selv.
Personalet på plejehjemmet havde allerede fået ilden under kontrol, da politiets patruljer ankom til stedet. Den 65-årige mand pådrog sig alvorlige forbrændinger og blev fløjet til Rigshospitalet for behandling. Der er ikke yderligere oplysninger om hans tilstand.
Kilde: Østjyllands Politi