Hörmann Danmark søger servicetekniker til porte og læsseramper

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Hörmann Danmark er landsdækkende i både salg og service. For at kunne servicere vores hastigt voksende mængde af kunder, har vi snarest muligt brug for en dygtig og selvstændig servicetekniker, med bopæl i Midt/Vestjylland.

Vi leverer, monterer og servicerer porte til industri og erhverv, og dine opgaver vil primært være:

• At udføre serviceeftersyn af alle typer porte og læsseramper

• At udføre fejlsøgning og reparationer

• At være kundeopsøgende

Du kører ud til kunderne direkte fra din bopæl, og planlægger i stor udstrækning selv din arbejdsdag med støtte fra servicekontoret. Du har helst erfaring fra port branchen (industriporte) som servicetekniker, eller har flair for og erfaring i el-arbejde og mekanik, gerne også med kendskab til hydraulik. En relevant faglig baggrund er elektriker, automekaniker, lastbilmekaniker eller lignende, med bred erfaring. Hvis ikke du har erfaringen, vil du indgå i et grundigt oplæringsforløb med sidemandsoplæring indtil du er klar til at køre selv. Efter oplæringsperioden er servicekontoret og kolleger klar til at hjælpe med videreuddannelse og teknisk support.

Som person skal du, ud over at være en dygtig håndværker, være meget selvstændig, stabil, ærlig, tillidsvækkende og serviceminded.

Det er en fordel at du har certifikater som er relevante for jobbet, kan arbejde med pc og kan læse og forstå engelsk.

Det er naturligvis et krav, at du har gyldigt kørekort til personvogn (B), samt en straffeattest.

Hörmann stiller en veludstyret servicebil, værktøj, pc, mobiltelefon og mange gode kolleger til rådighed.

Lønforhold aftales ud fra den erfaring og de kvalifikationer du har.

Har du lyst til at være en del af Hörmann, bedes du sende en mail med din ansøgning og CV til e-mail adressen: hr@hoermann.dk

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at sende en mail på samme adresse.

Samtaler afholdes løbende, send derfor gerne din ansøgning allerede i dag.

HÖRMANN DANMARK A/S Normansvej 6 8920 Randers NV Læs om Hörmann på: www.hoermann.dk

 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Randers Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

HÖRMANN DANMARK A/S, Normansvej, 8920 Randers NV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 30-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Via e-mail: hr@hoermann.dk

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5844363

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet