Pædagogmedhjælper til Fårup Skole & Børneby

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Fårup skole og børneby søger en engageret pædagogmedhjælper på 32-37 timer med start 1. marts 2024 eller snarest muligt herefter.

Stillingen er i vores børnehaveafdeling 3-6 år.

Drømmer du om at være pædagogmedhjælper i en børneby med tæt sammenhold og samarbejde på tværs af funktioner, fagligheder, samt ledelse med høj grad af åbenhed og dialog - og kan du samtidig se dig selv i disse værdier:

LÆRING - ENGAGEMENT - RESPEKT - ALLE BIDRAGER

så er det præcis dig, vi søger!

Fårup Skole & Børneby er beliggende i den nordvestlige del af Randers Kommune i Fårup by - tæt på offentlig transport og E45.
Skolen har en fantastisk placering i et naturskønt område.
Fårup Skole & Børneby er en 0.- til 9.-klasses skole, som også modtager elever fra nabolandsbyen til overbygningen.

I børnehaven har vi to stuer og i øjeblikket 49 søde og skønne børn. Vi arbejder i små grupper hver formiddag, hvilket betyder, at du vil få mulighed for at varetage din egen lille gruppe. Vi vægter muligheden for at understøtte det enkelte barns udvikling, leg, læring og trivsel højt og de små grupper giver gode muligheder for nærvær, fordybelse og genkendelighed.
Vi samarbejder selvfølgelig også på tværs af hele børnehaven og der er gode muligheder for sparring med pædagoger, andre medhjælpere og ledelse. Vi er en relativ ny personalegruppe, så vi har det gode og konstruktive samarbejde i stort fokus og vi leder efter dig som ønsker at være med til at videreudvikle herpå.

Som pædagogmedhjælper i Fårup Skole & Børneby kommer du til at indgå i et fagligt stærkt arbejdsfællesskab, med kolleger der brænder for den pædagogiske kerneopgave om at skabe en god og tryg børnedag.

Vi søger en pædagogmedhjælper, som

  • er solidt funderet i at danne relationer - og som kender betydningen heraf
  • har en positiv og anerkendende tilgang med øje for de små succeser
  • er robust, tydelig, forudsigelig og struktureret og har evne for overblik i en travl hverdag
  • måske har erfaring fra dagtilbud (det er ikke et krav, men bestemt en fordel)

Desuden er vi optaget af
  • at skabe fleksible, differentierede og inkluderende læringsmiljøer, så alle børn føler sig som betydningsfulde deltagere i fællesskaber
  • at skabe ”den røde tråd” i overgangen fra børnehave til skole
  • medinddragelse af børn og forældre
  • den daglige trivsel som udgangspunkt for det gode børneliv

Som pædagogmedhjælper på Fårup skole & Børneby tilbyder vi dig
  • en arbejdsplads i udvikling med gode kolleger
  • intern som ekstern kompetenceudvikling
  • et højt fagligt niveau og trivsel for alle
  • et engageret personale og ledelse
  • samarbejde på tværs af Børnebyen og et spændende fokus på arbejdet med overgange
  • sparring og supervision
  • godt introforløb og oplæring
  • en arbejdsplads med let til smil, grin og en god humor

I din ansøgning bedes det bl.a. fremgå, hvordan du vil/kan
  • Bidrage som pædagogmedhjælper i Fårups Skole & Børneby.
  • Arbejde med en anerkendende og empatisk tilgang.
  • Sætte værdier og kompetencer i spil til gavn for vores børn i børnehaven.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Alle uanset køn og etnisk baggrund opfordres til at søge.

Vil du vide mere?
Er du interesseret i at vide mere om stillingen og Fårup Skole & Børneby, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Lea Nyvang på telefon 23 30 94 93.

Du kan se mere på Fårups Skole & Børnebys hjemmeside.

Ansøgningsfrist
25. januar 2024.
Der forventes at blive afholdt ansættelsessamtaler den 29. januar 2024.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Randers Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Fårup Børnehave, Gøgevej, 8990 Fårup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5968277

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet