Skoleleder til Asferg Skole og SFO

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi mangler dig, der som skoleleder går forrest i at sikre det gode samarbejde og sætter retning for skolen.

Asferg Skole er en aktiv skole med kæmpe engagement og et tæt samarbejde med det lokale foreningsliv. Skolen ligger midt i landsbyen Asferg, tæt på motorvejsfrakørsel 38 Purhus, 13 km nord for Randers og 17 km syd for Hobro. Her bor ca. 700 indbyggere, og skolen er et naturligt omdrejningspunkt for både børn og voksne.

Som skoleleder vil du opleve en aktiv, interesseret og engageret forældregruppe, der glæder sig til dig som aktiv medspiller og skoleleder.

Det er derfor vigtigt, at du har lyst til den lille skole, hvor vi lægger vægt på

  • Samarbejdet med skolebestyrelse, foreningslivet og øvrige aktører
  • Vi er et landsbysamfund, hvor vi kender hinanden og passer på hinanden
  • Der er højt til loftet og høj faglighed for alle
  • Vi har stærke børnefællesskaber på tværs af alder

Om jobbet
Asferg Skole er fra 0.-6. klasse. Samlet har skolen ca. 100 elever, 8 lærere og 12 pædagogiske medarbejdere og en skolesekretær. Alle bidrager til vores gode trivsel, høje faglighed og stærke samarbejde. Vi har fantastiske fysiske rammer både ude og inde, hvor der er nyrenoverede faglokaler og legepladser.

Du bliver leder for både skole og SFO, og kan både sætte retning og skabe udvikling i forhold til kvaliteten i følgende 5 temaer
  • Kvalitet i undervisningen
  • Kvalitet i læringsmiljøet
  • Kvalitet i de professionelle læringsfællesskaber
  • Kvalitet i ledelse
  • Kvalitet i implementering og opfølgning, herunder arbejdet med data
Vi søger en skoleleder, der har fokus på trivsel og udvikling, som motiveres af et tæt samarbejde med medarbejdere, elever, forældre og andre tæt på skolen. Vi vægter en skoleleder, som besidder ordentlighed, åbenhed og nærvær.

Vi ser gerne, at den kommende skoleleder har flere af nedenstående kompetencer
  • Du vil skolen og det forpligtende samarbejde med alle i og omkring skolen. Hertil samarbejde med lokale foreninger og institutioner
  • Du har fokus på skolen som en naturlig del af lokalsamfundet, så Asferg Skole fortsat er forældrenes naturlige valg
  • Du vil det tætte samarbejde med de lokale børnehaver
  • Du er uddannet lærer, gerne med ledelseserfaring fra skoleområdet
  • Du kan sætte retning og skabe fremdrift i den faglige udvikling på skolen, samt sikre, at alle bolde bliver grebet eller løftet videre
  • Du kan lede tæt på praksis, herunder tæt på læringsmiljø
  • Du kan skabe et godt arbejdsmiljø og sikre sammenhængskraft for alle personalegrupper på skolen
  • Du har administrativt overblik og pædagogiske ambitioner
  • Du er handlings- og løsningsorienteret og forstår at følge en proces helt til dørs
  • Du kommer med input, er initiativrig og bidrager til det tværgående samarbejde med skoleledergruppen, MED-systemet og skolebestyrelsen
Derudover forventer vi at du
  • er dygtig til at samle trådene og kan skabe tillid og respekt
  • kan træffe beslutninger og delegere
  • er anerkendende og kan skabe høj faglighed og trivsel
  • forstår at indgå i og være med til at styrke det tværfaglige samarbejde
  • er en stærk formidler og med dine gode kommunikative evner formår du at skabe samling, mening og retning hos medarbejdere og forældre ved at sikre følgeskab og motivere
  • har blik for det, der fungerer og videreudvikle på det fundament som er lagt

Skoleleder i Randers Kommune
Som skoleleder i Randers Kommune bliver du en del af et fællesskab med 19 andre skoleledere. Det betyder, vi bl.a. forventer at du indgår forpligtende og konstruktivt i professionelle ledelsesfællesskaber, hvor vi sammen understøtter både det fælles skolevæsen og egen skole.

Sammen med andre skoleledere, viceskolechefen, skolechefen og forvaltningen arbejder du også med de overordnede udviklingsområder, hvor vi i de kommende år vil have særligt fokus på kvalitetsudvikling bl.a. i form af en fælles kvalitetsmodel, som skal udarbejdes, implementeres og forankres.

Læs mere om Børn og Skole, vores organisering, aktuelle projekter mm. i job- og personprofilen.

Søg stillingen
Kan du se dig selv i stillingen, vil vi se frem til at høre fra dig senest 14. april 2024.

Vi opfordrer til, at du besøger skolen, inden du sender din ansøgning. Det aftaler du ved at ringe til konstitueret skoleleder Louise Møller Gubbertsen på telefon 30 13 43 55.

1. samtale afvikles 22. april 2024 i tidsrummet kl. 14.00-18.30
2. samtale afvikles 6. maj 2024 i tidsrummet kl. 14.00-18.00

For de kandidater, der går videre til 2. samtale, vil der blive lavet en personprofil med tilbagemelding 1. maj i tidsrummet kl. 14.00-18.00

Tiltrædelse 1. august 2024

Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst og lokalaftalen for skoleledere i Randers Kommune.

Du kan læse mere om Asferg Skole her og læse mere om Randers Kommune her.

Er du interesseret i at vide mere, er du meget velkommen til at kontakte viceskolechef Lisbeth Schmidt på telefon 21 44 75 09 eller næstformand for skolebestyrelsen Hans Christian Ellekilde-Matthiesen på telefon 40 62 65 15. Send gerne en sms, hvis ikke opkaldet umiddelbart besvares, så bliver du ringet op.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Randers Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Asferg Skole, Østergade, 8990 Fårup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6019003

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet