SOSU-assistent med ønske om vejleder funktion til specialcenter Terneparken

Profilbillede
dato

Har du interesse for mennesker med demens, psykiske lidelser og senhjerneskader? Kan du se dig selv vægte beboernes trivsel, tværfaglighed og det gode arbejdsmiljø højt i dit arbejdsliv? Brænder du for at arbejde med det hele menneske i komplekse borgerforløb, som blandt andet dækker psykiatriske udfordringer? Brænder du for at arbejde tværfagligt og skabe gode rammer for elever og nye ansatte? Trives du i en dynamisk hverdag med mange bolde i luften og arbejdsopgaver på tværs af afdelinger? Hvis ja, så læs med her.

Hvem er vi?
Terneparken består af 4 enheder med i alt 48 boliger, som er fordelt på særlige demenspladser, specialboliger, 2 korttidspladser og plejeboliger. Plejeboligerne vil løbende blive konverteret til særlige demenspladser. Målgruppen for boligerne er yngre ældre med udfordrende adfærd, der kræver specialiseret tilgang.

Vi har en høj grad af komplekse borgerforløb, som dækker både over psykiatriske udfordringer, misbrug, senhjerneskader og frontallapsdemens.

Dine kommende kollegaer vil være en blanding af faggrupper. Vi er bl.a. social-sundhedshjælpere, social-sundhedsassistenter, pædagoger, sygeplejersker og ufaglærte.

Vi søger dig som

  • kan arbejde på tværs af afdelinger og selv forme mange arbejdsopgaver
  • har vejlederuddannelsen eller ønsker af få den
  • kan varetage vejlederfunktion og oplæring samt modtagelse af nyansatte
  • har en naturlig pædagogisk tilgang og kan tage udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og behov
  • vil være med til at give beboerne et værdigt liv
  • trives i helhedsplejen og bidrager til at beboerne oplever tryghed i deres hverdag
  • har erfaring indenfor demens- eller psykiatriområdet eller ønsker at få det
  • prioriterer samarbejde og ser dig selv som en del af et fagligt fællesskab
  • er nysgerrig på egen og andres praksis og ser muligheder frem for begrænsninger

Hvorfor skal du vælge os?
Vi sætter en ære i beboernes selvbestemmelse og værdighed med udgangspunkt i de ressourcer, de har.

Vi er fulde af gode idéer og løsninger og vi bidrager alle med faglige såvel som menneskelige kompetencer til et stærkt tværfagligt læringsmiljø.

Vi er stolte af vores succeser og vi prioriterer, at fortælle og dele dem med hinanden, og det er med til at øge vores arbejdsglæde.

Praktiske informationer
Stillingen ønskes besat den 1. juli 2024 eller efter aftale.

Stillingen er i fast dagvagt med weekendvagt hver 2. weekend og mellem 30-37 timer om ugen, medmindre andet aftales.

Fysisk møder du på adressen: Ternevej 8, i Asferg, 8990 Fårup

Terneparken ligger 4 minutter fra Afkørsel 38 Purhus

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til centerleder Maja Andersen telefon 30 34 15 26

Vi glæder os til at modtage din ansøgning samt relevant dokumentation senest den 20. maj 2024.

Der afholdes samtaler den 23. maj 2024.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Randers Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Terneparken, Ternevej, 8990 Fårup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-05-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6027516

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet