Nyt fra Fårup i politiets døgnrapport

Profilbillede
dato

Fårup er i nat nævnt i døgnrapporten fra Østjyllands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Der er p.t. ingen planlagte grundlovsforhør i kredsen i dag. 

 

Sigtet for narkokørsel – havde doping og piller i bilen

En borger kontaktede søndag kl. 15.51 politiet, da han fik mistanke om, at to mænd var ved at indtage stoffer i en bil, der holdt på Mariagervej i Randers C. En patrulje i området fik kort efter øje på bilen, der kørte på Mariagervej, og fik dirigeret den ind på en p-plads. 

Her tog betjentene kontakt til de to mænd, der sad i bilen. 

Føreren, en 23-årig mand, virkede påvirket af stoffer, og han blev derfor anholdt og sigtet for narkokørsel. Passageren, en 24-årig mand, viste sig at have nogle ulovlige piller og nogle dopingpræparater på sig, og han blev derfor anholdt og sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer og for overtrædelse af dopingloven. 

**

Brand i kiosk i Aarhus

Politi og brandvæsen rykkede søndag kl. 22.27 ud til en brand i en kiosk på Nørregade i Aarhus C. 
Brandvæsnet fik slukket ilden, der dog nåede at forårsage store materielle skader i butikken, der var lukket, da branden opstod. 

Branden udviklede røg, der bredte sig til en opgang ved siden af, så beboerne kortvarigt måtte forlade deres lejligheder, mens brandvæsnet ventilerede stedet. Ingen personer kom umiddelbart noget til. 

Det er endnu uvist, hvad brandårsagen var. 

**

 

Færdsel

Søndag kl. 12.02 skete der et færdselsuheld på Trøjborgvej i Aarhus C. En 76-årig kvindelig bilist kørte frem fra en sidevej og ramte ind i en 25-årig mandlig cyklist. Cyklisten kom umiddelbart ikke alvorligt til skade. Bilisten blev sigtet for ikke at overholde sin vigepligt. 

**

 

Indbrud

Der er det seneste døgn anmeldt otte indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds. 

På Kunnerupvej i Hasselager begået mellem lørdag d. 29/10 kl. 13.30 og søndag d. 30/10 kl. 6.30
På Vibevej i Fårup begået mellem fredag d. 28/10 kl. 15.00 og søndag d. 30/10 kl. 11.33
På Mondrupsvej i Stavtrup begået mellem fredag d. 28/10 kl. 13.30 og søndag d. 30/10 kl. 11.25
På Voldbyvej i Hammel begået mellem fredag d. 28/10 kl. 14.30 og søndag d. 30/10 kl. 14.30
På Bavnehøjvej i Grenaa begået mellem lørdag d. 29/10 kl. 15.00 og søndag d. 30/10 kl. 16.14
På Skolevangs Allé i Risskov begået søndag d. 30/10 mellem kl. 16.00 og kl. 18.00
På Revlsbjergvej i Randers SØ begået søndag d. 30/10 mellem kl. 19.00 og kl. 20.40
På Mondrupsvej i Stavtrup begået søndag d. 30/10 kl. 23.02
 
Denne artikel er skrevet af Søren Schrøder Rasmussen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Østjyllands Politi.
Kilde: Østjyllands Politi